lørdag den 24. august 2013

Amerikanske cookies med chokoladestykker

Her er opskriften på de STORE amerikanske cookies I fik i Kulsø.

Opskriften giver 24 store cookies.

225 g usaltet smør, stuetemperatur
350 g lyst muscovadosukker
2 æg
½ tsk. vaniljeekstrakt (jeg brugte en tsk. vaniliesukker fra Princip)
400 g hvedemel
½ tsk. salt
2½ tsk. natron
225 g mørk chokolade, grofthakket

4 bageplader, beklædt med bagepapir.

Forvarm ovnen til 170 grader.

Pisk smør og sukker let og luftigt (gerne i en røremaskine med en flad spartel).
Tilsæt æggene et ad gangen, rør godt. Skru ned til lav hastighed og rør vanilje i.

Tilsæt mel, salt og natron, og bland det godt til en jævn dej. Fordel den hakkede chokolade jævnt i dejen.

Læg 6 lige store klatter dej på hver bageplade. Sørg for at der er god afstand, da de flyder meget ud under bagningen.
Bages i den forvarmede ovn i ca. 10 min eller til de er gyldne i kanterne og helt flade.
Dem i fik i Kulsø var bagt lidt længere end 10 min, da jeg ønskede dem lidt mere sprøde.

Lad kagerne køle lidt af på pladerne før de vendes ud på en bagerist og køler helt af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar